Karrierevalg: Hvad skal jeg gøre?

Dit karrierevalg er så afgørende for, hvordan dit liv udtager sig i fremtiden. Du bruger så mange timer af dit liv på dit job og karriere. Derfor er det også et virkelig svært valg, når du skal finde ud af, hvad pokker du vil leve af at lave. Når du har taget en uddannelse, er du selvfølgelig ikke bundet til det job eller den retning resten af dit liv. Dog tager det lang tid, hvis du pludselig vil skifte fuldstændig retning. Det svære ved at vælge job og karriere er også ofte, at det kan være svært at overskue, hvilke muligheder du egentlig har. Er du helt blank, er der her nogle idéer til forskellige jobmuligheder.

Forsvarsadvokat

Er du god til at holde fokus og overskue mange ting på én gang, og er du samtidig vild med lidt spænding? Så er forsvarsadvokat et godt bud på et job. Som forsvarsadvokat beskæftiger du dig med straffesager og sager som udspringer heraf. Det er et job, hvor du får oplevet noget nyt hver dag, men hvor du til gengæld også skal være enormt professionel og fokuseret.

Ejendomsmægler

Er du vild med huse, og kan du samtidig godt lide tal? Her er jobbet som ejendomsmægler oplagt. Som ejendomsmægler kommer du ud og snakker med mennesker, men du bruger samtidig meget tid bag computeren for dig selv. Det er en god blanding.

Job på reklamebureau

Hvis du kan lide at være kreativ, men samtidig har forståelse for at kombinere din kreativitet med noget teori, så er et job på et reklamebureau en god mulighed. Her handler det om at forstå hele ”marketingsgamet”. Du skal lære at have forståelse for, hvad der virker og hvad der sælger, og så skal du formå at få det formidlet på en kreativ måde, så dine kunders produkter kan blive solgt.