Vil du investere i krypto? Så handl ETF’er

Kryptovaluta har for længst gjort sin entré på den globale investeringsscene. Mest kendt af alle disse valutaer er nok Bitcoin, hvis logo (et B med dollartegns-striber) er blevet det universelle symbol på decentraliseret, digital valuta. Dermed ikke sagt, at der ikke også findes andre store kryptovalutaer. Nogle er blevet til som et meme, fx Dogecoin, og andre har en mere sober oprindelse, fx Polkadot.

Ikke helt det samme som at investere i virksomhedsaktier

Præcist som gængs valuta stiger eller falder i værdi, fx grundet inflation, skifter værdien på digitale valutaer også. Det gør krypto værd at investere i, lidt på samme måde som du ville investere i aktier. Dog giver en 1:1-sammenligning ikke mening. Der er flere forskelle på at bruge penge på aktier i en virksomhed og på at investere i ETF’er eller ETN’er på kryptovaluta (disse begreber forklares senere).

Kryptovaluta er ekstremt volatilt – så pas på

En meget markant forskel på at investere i aktier og at investere i kryptovaluta er, at kryptovaluta er langt mere volatilt end aktier. Det vil fx sige, at prisen på Bitcoin kan svinge voldsomt op eller ned på kort tid. Sandsynligvis har du læst nyhedshistorier om folk, der pludselig er blevet rige, fordi de solgte billigt købt kryptovaluta efter en voldsom værdistigning. Det modsatte er ofte også tilfældet.

Kom godt fra start – investér i krypto gennem en bank

Du kan vinde eller tabe mange penge på kryptovaluta. Intet er givet på forhånd, så du skal ikke fyre hele din opsparing af på krypto, men starte i det små. Vil du i gang med at investere i kryptovaluta, så find en bank, der lader dig handle med ETF’er eller -ETN’er. En ETF/ETN er ikke kryptovaluta selv, men en enhed, der bl.a. kan følge værdien af kryptovalutaer og sælges på en børs lidt som en aktie.

Handl ETF’er i stedet for coins – evt. tab kan blive mindre

Handler du med ETF’er eller ETN’er på en kryptobørs, behøver du ikke nogen kryptovalutakonto. Og du vil også være på den sikre side, hvis kryptobørsen bliver hacket – for du ejer blot en enhed, hvis værdi stiger eller falder i takt med en bestemt kryptovalutas værdi. Du ejer aldrig noget af valutaen selv. Oven i det er der ofte gearing ved ETF-handel, hvilket gør store værdisving nemmere at bære.

Uanset hvad bliver du aldrig garanteret mod tab, men ved ETF-handel får du noget større sikkerhed.